Vilkår og betingelser


Betingelser

Betalingsbetingelser: 14 dage (medmindre andet aftales). Bacher Media gennemgår meget gerne vores tilbud i detaljer sammen med kunden inden opstart af produktionsforløbet og leverer altid vores tilbud skriftligt, når vi har modtaget en fuld beskrivelse af det ønskede forløb fra kunden og har fuldt overblik over krav og forventninger til vores produkt. 

Booking

Det danske vejr er meget omskifteligt, og da forholdene skal være gode til droneoptagelser, er Bacher Media meget fleksible, når det kommer til at få dine optagelser i kassen. De fleste optagelser sker i weekenderne.

Mange af jobbene bliver booket i sidste øjeblik, men Bacher Media skal dog have tid til at lave pre-flight forberedelser og sikre, at flyvningen kan foretages i henhold til gældende flyveregler for droner, samt sikre, at vi kan opfylde kravene til vores dispensation og evt. særtilladelse vi måtte have fået.

Bacher Media kan forhåndsbookes til jobs på specielle datoer med forbehold for vejret. Hvis vejret gør, så optagelsen ikke kan lade sig gøre, så aftales en ny dato sammen med kunden, hvis det er muligt.

Fortrolighed

Alle forespørgsler behandles fuldt fortroligt. Bacher Media vil dog opbevare informationer, som er modtaget fra kunden for at kunne hjælpe kunden bedst muligt, disse vil ligeledes også altid blive behandlet og opbevaret fortroligt – vi videre deler ALDRIG dine informationer. 

Kørsel

De første 10 kilometer af kørsel (fra adresse til flyveadressen) vil være gratis. Fra 11 kilometer og derover bliver vores kørselstakst på 3,79 kr. pr. km. 

Broafgift og parkeringsafgift faktureres særskilt.

Udsættelser, aflysning og vejret

Droneoptagelser er forholdsvis vejrafhængige. Hvis vejret (regn, stærk vind, frost) forhindrer forsvarlig flyvning på en booket aftale, vil der naturligvis ikke blive krævet betaling, men i stedet vil vi sammen med kunden forsøge at booke optagelsen til et andet tidspunkt.

Hvis et job aflyses af kunden efter aftalen er på plads af andre årsager end vejrlig eller sygdom, og ikke bookes til et andet tidspunkt, vil vi fakturere et gebyr på 30% af den oprindelige tilbudspris til dækning af vores omkostninger (forberedelser og evt. kørsel) medmindre andet er aftalt på forhånd.

Ønsker du at aflyse den indgåede aftale, skal dette indløbe 2 dage før den aftalte dato. Dette skal gøres telefonisk: +45  60 16 37 53 eller på mail: kontakt@bachermedia.dk (Jeg tager forbehold for, hvornår mailen er sendt, og den besvares fra Bacher Media)

Bacher Media forbeholder sig til enhver tid ret til at aflyse en flyvning, såfremt den ikke kan gennemføres sikkerhedsmæssigt forsvarligt eller vejret vurderes at være til risiko. Bacher Media kan aldrig holdes økonomisk ansvarlig for eventuelle ekstra udgifter, der måtte tilkomme som følge af, at en flyvning aflyses med begrundelse i sikkerhedsmæssige årsager, overholdelse af flyvereglerne eller vejrlig.

Brug af optagelser og billeder

Du har betalt for dine optagelser og/eller billeder, så snart du modtager materialet – er det naturligvis dine, og du har derfor fuld brugsret over billederne.

Hos Bacher Media værner vi naturligvis om vores arbejde og vores kunders tillid. Bacher Media vil aldrig udgive eller videregive optagelser og billeder, som vi har lavet, uden forhåndsgodkendelser fra vores kunder.

Som firma forbeholder Bacher Media sig dog retten til at bruge alle vores optagelser og billeder til egen markedsføring, som PR-brug for Bacher Media og tilhørende sociale medier eller anden markedsføring i Bacher Media sammenhæng. Skulle dette stride imod en kundes ønsker, bedes dette nævnes før påbegyndelsen af optagelserne.

Godkendelse af vores tilbud er samtidig en accept af disse betingelser.
 

KONTAKTOPLYSNINGER

  • Bacher Media
  • Banevænget 14 
    3550 Slangerup
  • +45 60 16 37 53
  • kontakt@bachermedia.dk
  • CVR: 46277457