Hvem står bag?


Mit navn er Mikkel Bach Jensen. Jeg er 30 år og bosat i Slangerup i Nordsjælland sammen med min kæreste og vores to børn.

Til daglig arbejder jeg som servicetekniker, hvor præcision, ansvarlighed og teknisk forståelse er en naturlig del af mit arbejde. Den samme tilgang tager jeg med mig i mit arbejde med dronefoto og-video - hvor kvalitet og detaljegrad aldrig er tilfældig.

Min store passion er droneflyvning og visuel produktion. Det startede som en interesse for teknik og perspektiv. men har udviklet sig til en seriøs ambition om at skabe professionelle løsning for virksomheder, ejendomsmæglere, byggeprojekter og private. Mit mål er på sigt at leve fuldt ud af mit arbejde med dronefoto og -video

Jeg er certificeret dronepilot og har de nødvendige godkendelser, så alle flyvninger udføres lovligt og sikkert. Derudover har jeg opbygget stærke kompetencer inden for professionel billed- og videoredigering gennem praktisk erfaring og mange timers arbejde i professionelle redigeringsprogrammer.

For mig handler det ikke blot om at flyve en drone. Det handler om at forstå kundens behov, finde de rigtige vinkler og levere visuelt materiale, der skaber værdi - hvad enten det drejer sig om salg, dokumentation eller markedsføring.

Jeg går op i kvalitet, præcision og en professionel dialog gennem hele processen - fra planlægning til færdigt materiale.